Gravid
GRAVID
- med smerter og frygt for at føde anden gang.
Kvinde i 30’erne, gravid i uge 26, kom til mig, fordi hun oplevede stærkt tiltagende smerter i bækkenet og højre side af underlivet, smerter ned i højre inderside på lår og fortil ved symfysen. Dette opstod efter 8 timers arbejde i vuggestue med mange løft af børn. Kvinden havde ofte spændingshovedpine.
Kvinden havde forsøgt med svømning, ferie i 2 uger og ro men smerterne er tiltog og de bredte sig ud i et større område. Ved første konsultation havde kvinden svært ved at stå på højre ben og bevæge sig rundt efter at have løftet på sit 3-årige barn.
Kvindens forhistorie bestod bl.a. en fødsel med bristninger i underliv og fejlsyninger og efterfølgende reoperation. Kvinden var udover at være smerteplaget også meget nervøs for om det kunne lykkedes at føde vaginalt en gang til, uden at hendes krop tog yderligere skade.
Den indledende undersøgelse viste ingen tegn på alvorlig skade eller sygdom i kvindens krop. Så jeg kan gå videre med den osteopatiske undersøgelse. Den viste nedsat bevægelighed i lænd og bækkenled. Desuden fandt jeg nedsat bevægelighed omkring åndedræt/nedre ribben, hoftebøjere, nedsat bevægelighed og hævelse i flere områder af rygsøjlen.
Målet med behandlingsforløbet fastsatte vi til at mindske smerter og hovedpine i resten af graviditeten og samtidig arbejde hen imod at kvinden kunne føde vaginalt med minimum af bristninger eller frygt.
Planen blev osteopatisk behandling af kvindens krop, så der kunne komme mere optimal symmetri, bevægelighed og flow i hele kroppen. Sideløbende følges kvinden tæt at sin jordemoder og en fødselslæge. Jeg henviser også kvinden til en erfaren bækkenbundsfysioterapeut der kan hjælpe med fødselsforberedelse og stor erfaring omkring bækkenbundsproblemer.
Kvinden får behandling hos mig hver 2. uge resten af graviditeten og det afsluttes med en fødselsforberedende og -modnende behandling lige inden termin.
Resultat af forløbet: Efter 3. behandling begynder smerterne at mindskes, kvinden kan bedre gå med sit 3-årige barn. Hun kommer i svømmehallen og får lavet øvelser løbende. Bækkensmerterne mindskes – men kommer stadig ind i mellem. Efter vejledning fra alle parter vælger kvinden af føde vaginalt og hendes egen beskrivelse blev: ”Lillesøster kom til verden i formiddags efter en fantastisk fødsel som tog knap 1 time. Vi har det alle godt og jeg fik en rigtig god oplevelse – så dejligt!”.